Dette er en arkivside for en tidligere ølejr sæson. Her kan du se det nyeste program.


Her er du dus med de lokale

 

Skarø ligger i det sydfynske øhav, en times sejlads fra Svendborg.
Skarø er fyldt med rigtig sydfynsk idyl: stråtækte bondegårde, gadekær, markveje, fugleliv, vilde harer.
Da vi har haft ølejr her siden 1974, er de lokale 'dus' med ølejrlivet.
Lejren ligger ugenert. Fra lejrpladsen har du udsigt til Fyn, Tåsinge, Hjortø, Ærø og Drejø.
Ud over køkkentelt og 3-4 sovetelte (60 personer) har vi et 80 m2 aktivitetstelt.
Vi har forskelligt gøglerudstyr, såsom kegler til jonglering, bolde, drejebænk til ler, og meget mere; desuden har vi et par surfbrætter, så vi kan bruge det sydfynske øhav til andet end at svømme og fiske i.
Der kører kun få biler på øen, så selv mindre børn kan cykle rundt. Det er en god ide at tage cykler med på øen.

OBS: Brug Billetnet! Gebyr opkræves, hvis du tilmelder dig på lejren. Hvis du ikke har billet, så ring til lejren et par dage inden du kommer, så vi kan bestille mad til dig.

Medbring kontanter til en uges forbrug, der er ingen dankortautomat på øen.

 

Famillielejr
På Skarø har vi i mange år haft tradition for at lave famillielejr.
Som gennemgående emne på sommerens lejre, har vi: "børn - bål - bold". Børn er altså meget velkomne på lejrene. Vi arrangerer bondegårdstur til Aksel og Erna, der har heste og høns.
Torsdag aften holder vi åbent hus med kaffe og kage for øens beboere. Vi dyster i rundbold, fodbold eller volleyball, eller måske underholder vi med teater, sang og musik.
Fredag holder vi oftest en fest som afslutning på ugen.
Ud over de mange fælles aktiviteter har hver uge dog sit særlige tema og dertil hørende "praktiske grise", der kan være behjælpelige med opstart af disse.





Lejradresse: Skarø Ølejr
Skarø
5700 Svendborg
Lejrtelefonnummer: 62 22 19 69
Færgens sejlplan (link) Færgepriser (link)
Færgetelefonnummer: 62 21 02 62.
Færgefax: 62 20 22 89.
Ø-mail-adresse: skaroe@oelejr.dk
Hjemmesideadresse: www.skaroe.dk


Deltagerantal:
Max 60 personer - så der er god plads, men deltagerantallet varierer fra uge til uge.

Ankomst:
Tag færgen "Højestene" fra Svendborg i løbet af lørdagen. Vi tager imod dig på Skarø Havn og transporterer din bagage til lejren. Bilen kan du parkere på Svendborg Havn - lige ved færgen.

 

Familielejr, børn - bål - bold
Uge 27 (28/6 - 5/7)


Uge 27 & 29 er uger til afslapning og fordybelse. Vi går op i madlavning, brødbagning, samvær og forskellige aktiviteter.
Dagen forløber typisk med boldspil, strandture, bål, backgammon, kortspil, kunstudstilling, minigolf, gipsmasker, indianermaling, bondegårdstur og windsurfing - i den forbindelse har vi 2 praktiske grise, som kan hjælpe folk i gang, hvis de får en god idé.
Alle initiativer er velkomne, det er i høj grad den aktive deltager, der er med til at skabe et godt miljø på lejren.
Vi kommer alle med forskellige forventninger til lejren. I stedet for at lave en strømlinet lejr, dyrker vi mangfoldigheden - på Skarø er der plads til alle!

Kontaktperson:
Bjarne, tlf.: 86 98 95 96 / 62 22 19 69

 

Familielejr, børn - bål - bold
Uge 28 (5/7 - 12/7)
NB! Alkoholfri uge!

Uge 28 bliver en rigtig hyggeuge. Denne uge er til afslapning og fordybelse.
Vi går op i madlavning, brødbagning, samvær og forskellige aktiviteter.
Dagen forløber typisk med boldspil, strandture, bål, backgammon, kortspil, kunstudstilling (hvor det er børnene, der udstiller), bondegårdstur og windsurfing. I den forbindelse har vi 2 praktiske grise, som kan hjælpe folk i gang, hvis de får en god idé.
Alle initiativer er velkomne. Det er i høj grad den aktive deltager der er med til at skabe et godt miljø på lejren. Vi kommer alle med forskellige forventninger til lejren. I stedet for at lave en strømlinet lejr, dyrker vi mangfoldigheden - der er plads til alle!!
På lejrområdet, men også uden for lejren gælder regelen, at det er alkoholfrit. Overtrædelse af dette medfører bortvisning fra lejren.

Kontaktpersoner:
Leif, tlf.: 66 16 65 76 / 21 48 05 23
Claus, tlf.: 20 61 66 70




Familielejr, børn - bål - bold
Uge 29 (12/7 - 19/7)

Samme indhold og emner som i uge 27 (se ovenfor).

Kontaktpersoner:
Bo, tlf.: 49 13 63 86
Mikkel, tlf.: 66 16 89 66.





Ungdomsølejr på Skarø
Uge 30 (19/7 - 26/8)

Ungdomsølejren er en uge med total afslapning i selskab med andre ligesindede.
Aktivitetsniveauet bestemmer du selv, men volleyball og backgammon er nogle af de ting, som vi kan bruge tiden til.
Hvis vejret tillader det, tager vi til stranden for at bade, sole os og samle kræfter til nattens eskapader. Efter en god middag tænder vi bål og synger falske sange, mens mørket sænker sig. En god forsyning af øl sikrer den gode stemning til langt ud på de lyse morgentimer.
Mød talstærkt op med guitar og backgammon til en fed uge med andre festglade unge.
Se også på ugens egen hjemmeside: www.skaroe.dk/ungdom.html

Vil du vide mere, så ring til kontaktpersonerne.

Kontaktpersoner:

Frederik, tlf.: 26 25 65 36,
Philip, tlf.: 26 36 02 03.


Pileflet
Uge 31 (26/7 - 2/8)

En uge med pileflet, hyggeligt samvær og afslapning.
Vi er ikke eksperter, men har redskaber og mod på at prøve og lære.
Børn er meget velkomne.
Medbring gerne dine egne materialer og ellers kan de købes billigt i lejren.

Kontaktpersoner:
Lea, tlf.: 45 82 66 29
Mia, tlf.: 47 98 44 21



Danmarks små oaser 2003